0Vare(r)

Du har ingen varer i din kurv endnu.

Produktet blev tilføjet til din kurv.

Detaljer

Ferdinands's Saar Dry Gin er en ny og spændende tysk gin som fortjener opmærksomhed.

Med ikke mindre end tredive nøje udvalgte økologiske ingredienser bl.a. Citrontimian, slåenbær, mandelskaller, hyben, rose og lavendel enebær, mandelskaller og ikke mindst infusionen af den lokale Geltz-Zilliken rieslingvin, opnår Ferdinand’s Saar Dry Gin den perfekte balance mellem sødme, syrlighed og bitterhed.

Ferdinand’s Saar Dry Gin er det nyeste skud på stammen af innovative tyske gin. En kompleks og velsmagende gin, der løfter både cocktails og G&Ts til nye højder.

Der bliver lanceret rigtig mange gin i disse år, men hvis man vil finde de innovative, banebrydende og grænseoverskridende gin, er Tyskland i front.

De fleste kender Monkey 47 og det seneste bevis på tyskernes gin overlegenhed er denne Ferdinand’s Saar Dry Gin som fortjener et bekendtskab. Måske er Ferdinand’s Saar Dry Gin den blødeste gin du kan købe og er så rund og behagelig, at den kan drikkes ren. Den har fine og delikate noter af sprød fyrrenål, lavendel, citrongræs og overmoden pære .

Smagen er en anelse sødlig, som stammer fra iblandingen af rieslingvinen, og en smag fyldt med blomster, roser, enebær og svage pebernoter.

Saar Dry Gin er et partnerskab mellem Master Distiller Andreas Vallendar hos Avadis Distillery, og ønolog og medejer af vingården Forstmeister Geltz-Zilliken, Dorothee Zilliken. Sammen har de skabt et stilsikkert, eksklusivt og nyskabende produkt. Ferdinand’s Saar Dry Gin er produceret af Master Distiller Andreas Vallendar hos Avadis Distillery i Wincheringen, hvor Vallendarfamilien har lavet spiritus siden 1824.

Men det er ingenting i forhold til Dorothee Zilliken, hvis familie har dyrket vin siden 1724. Altså i hele 272 år! Der er med andre ord flere hundrede års erfaringen bag Ferdinand’s Saar Dry Gin.

Til produktionen af Ferdinand’s Saar Dry Gin i Avadis Distillerys riesling-omgivede bygninger, anvendes en ca. 150-liters håndbygget kobbergrydedestillator fra Tysklands ældste destillatorproducent, Carl Christian. Destillatoren er specialdesignet til Avadis’ behov i samråd med Andreas Vallendar. Til destillatoren er der tilknyttet en søjledestillator (column still), der gør det muligt at producere alkohol på helt op til 96% vol.

Og det er nødvendigt, da Avadis, som én af de eneste gindestillerier i verden, producerer deres egen neutrale alkoholbase fra blandet korn dyrket på egne marker. Redestillationen af alkoholen og ginnens tredive økologiske botanicals, der for størstedelens vedkommende også er dyrket på egne marker og plantager, foregår ved ekstra høj alkoholvolumen.

Til gengæld er langt de fleste af de tredive botanicals i Ferdinand’s rent faktisk hemmelige. Andreas Vallendar har dog afsløret, at den lange liste af botanicals inkluderer citrontimian, enebær, slåenbær, mandelskaller, kvædepære, korianderfrø, hyben, humleblomst, angelikarod, ingefær, rose og lavendel fra braklagte vinmarker i den nærliggende Konzer Talchen-dal.

Og så er der det med rieslingvinen, og en såkaldt infusion af rieslingvin i selve ginnen. I lægmandssprog er der i al sin enkelthed tale om iblanding af en semi-dry rieslingvin fra vingården Forstmeister Geltz-Zilliken direkte i det færdigdestillerede ginkoncentrat.

Og selvom der er mange ”hemmeligheder” bag Ferdinand’s Saar Dry Gin, er infusion af rieslingvin helt unikt og med til at gøre denne gin til noget helt særligt. Efter infusionen af rieslingvinen hviler ginnen i fire uger, hvorefter ginnen fortyndes med demineraliseret vand til en endelig styrke på 44% vol. Afslutningsvis flaskes ginnen på smukke og stilsikre halvlitersflasker og forsegles med korkprop.

50 cl. 44 % vol.

Forrige

Blind Tiger

Forrige

Ferdinands Saar Quince Gin

Ferdinand’s Saar Dry Gin

399,00 DKK

Hurtigt overblik

Ferdinand’s Saar Dry Gin er det nyeste skud på stammen af innovative tyske gin.


En kompleks og velsmagende gin, der løfter både cocktails og G&Ts til nye højder. Der bliver lanceret rigtig mange gin i disse år, men hvis man vil finde de innovative, banebrydende og grænseoverskridende gin, er Tyskland i front.


De fleste kender Monkey 47 og det seneste bevis på tyskernes gin overlegenhed er denne Ferdinand’s Saar Dry Gin som fortjener et bekendtskab.

På lager - Levering dag til dag